Nørrestrandsgade m.fl.

Kloakseparering i området omkring Nørrestrandsgade

Samn Forsyning er i dit område i gang med forundersøgelser, som skal bruges til den videre planlægning i forbindelse med en forestående separering af regn-og spildevand i området.
Det betyder, at du i den kommende tid vil se os, når vi foretager opmåling og TV-inspektion af afløbssystemet. Senere vil der blive taget jordprøver (Geotekniske prøver).

Oversigtskort
Nedenstående oversigtskort viser de veje der kan være omfattet af forundersøgelserne.

 

Se kortet i et større format her

De veje der omfattes af selve kloaksepareringen, er også de veje som er vist på ovenstående kort over forundersøgelser. Området der skal kloaksepareres er stort og det vil derfor blive etapeopdelt når udførelsen går i gang.

Den endelige etapeopdeling er endnu ikke fastlagt, men du kan holde dig underrettet her på hjemmesiden.

Der vil, når forundersøgelserne samt projektplanlægningen er færdig, blive indkaldt til nærmere beboerorientering.
Dette vil også foregå etapevis og her vil vi gennemgå selve projektet, hvad du som husejer skal gøre, samt alle de praktiske ting der får indflydelse på din hverdag, mens gravearbejdet står på.

Foreløbig tidsplan
Den foreløbige tidsplan er som angivet nedenfor, med forbehold for ændringer:

  • Planlægning og forundersøgelser: Dec. 2017 - 2018
  • Separering:   2018 – 2021


Kendskab til problemer med vand?
Har du kendskab til problemer med vand i dit område vil vi meget gerne høre fra dig, hvad enten det er lavpunkter, der altid er fyldt med vand efter regnvejr, oversvømmet veje - stier eller vand i huset. Din viden er guld værd i forhold til vores planlægning og du kan fortælle om dine oplevelser til projektafdelingen@samn.dk - mærket Nørrestrandsgade m.fl.


Kontaktoplysninger

Du vil altid kunne holde dig orienteret om projektet og dets fremgang her på hjemmesiden, men det vil være en stor hjælp, hvis du vil sende dine kontaktoplysninger til Projektafdelingen (oplys gerne navn, adresse, mail og telefon nr.)

Oplysningerne vil kun blive brugt til korrespondance med Samn Forsyning ApS.


Kontakt person

Projektleder Jette Porsgaard

Tilmelding/Afmelding af SMS for driftsinfo