Oldrup

Kloakseparering i Oldrup

Kloakseparering i Oldrup

Det er i Odder Kommunes Spildevandsplan 2015 planlagt, at der skal spildevandskloakeres i Oldrup indenfor spildevandsplanens gyldighedsperiode.

Odder Kommune har planer om at forny ledning for rørført vandløb, som er beliggende i vejen, ved samme lejlighed.

Arbejderne planlægges således, at skulle udføres i samarbejde mellem Samn Forsyning og Odder Kommune. Der tages kontakt til øvrige ledningsejere om evt. samgravning.

Spildevandsprojekt

Kloakering i Oldrup sker i dag ved at hver husstand har en opsamlingstank, hvortil der ledes husspildevand. Regnvand og regnvand fra tage mv. ledes for størstedelens vedkommende til det vandløb, som i rør, løber gennem byen.

Samn Forsyning planlægger i øjeblikket spildevandskloakering således at der i vejen lægges en ny ledning til opsamling af husspildevandet. Hovedledningen skal ende i en pumpestation, som placeres på det laveste punkt i byen. Fra Pumpestationen pumpes spildevandet op til krydset Oldrupvej/Sødrupvej, hvor det sammenkobles med den eksisterende trykledning fra Hundslund og videre til Odder Renseanlæg.

Til den enkelte ejendom laves et spildevandsstik, som ender i en skelbrønd placeret ca. 1 m. indenfor matrikelskel. Skelbrønd placeres så tæt på udløb fra ejendommens tank som muligt og udløb tilsluttes skelbrønd således at der opretholdes afløbsmulighed.

Informationsbrev udsendt 14-02-2020

 

 

 

Tilmelding/Afmelding af SMS for driftsinfo