Tømning af bundfældningstanke

Samn Forsyning administrerer Horsens og Odder Kommuners tømningsordninger, hvor bundfældningstanke som udgangspunkt bliver tømt én gang årligt. En bundfældningstank kaldes også en septiktank eller trixtank. Hvis din tank bliver tømt regelmæssigt, er der mindre risiko for, at indholdet i tanken løber urenset ud i naturen og forurener vandløb og grundvand.

Nye tømningsbestemmelser

Der er trådt nye tømningsregulativer i kraft pr. 1. januar 2019. Som ejer af en bundfældningstank, skal du være særligt opmærksom på følgende:

Dækselvægt

Fra 1. april 2019 skal dæksler, der vejer mere end 30 kg, være løftet af tanken, inden entreprenøren kommer, ellers sender vi en faktura på en forgæves kørsel. Har du et dæksel, der vejer mere, kan du kontakte en kloakmester eller leverandøren af din tank, som kan være behjælpelig med udskiftning.

Se Horsens Kommunes Tømningsregulativ her

Se Odder Kommunes Tømningsregulativ her

Priser på tømning kan ses i vores takstblade for hhv. Horsens og Odder

Sådan bliver tanken tømt

Langt de fleste bundfældningstanke bliver tømt ved KSA-system. Entreprenøren tømmer tanken helt for slam og spildevand. Slammet sorteres derefter fra, og rejektvandet fyldes tilbage i tanken. 

Efter endt tømning modtager du en tømningsattest, hvor du kan se, om der er fejl eller mangler ved tanken.

Brug for ekstra tømning ?

Har du brug for en ekstra tømning, ud over den ordinære tømning, kan du kontakte tømmeentreprenøren FKSSlamson direkte på 70 22 16 20.

Sådan bliver tanken tømt