Misfarvning af vand

Det kan forekomme, at drikkevandet ind imellem er misfarvet. Misfarvningen skyldes at vandet indeholder jern på en anden måde end ved almindelig drift. Ved reparationsarbejder på ledningsnettet kommer der ekstra ilt til vandet som binder sig til jernpartiklerne, og vandet kan få et rustlignende udseende.

Vi oplyser, så vidt muligt, altid via sms forinden et ledningsarbejde. Har du været bortrejst, anbefaler vi imidlertid at tjekke kvaliteten af vandet inden det benyttes.

 

Der kan være flere grunde til misfarvning af drikkevandet:

  • Planlagte ledningsarbejder på vandledningsnettet.
  • Afprøvning af brandhaner eller andet brandslukningsudstyr.
  • Brud på vandledningsnettet.
  • Ændring i forsyningsmønsteret, så vandstrømmene i rørene ændres.

 

Ved misfarvning af drikkevandet er det vigtigt at forholde sig til følgende:

  • Vandet skal være klart, og installationerne i boligen skal derfor skylles igennem.
  • Du bør først drikke vandet når det igen er klart.
  • Det er bedst at lade alle vandhaner i boligen være åbne på samme tid, så man skyller rørene igennem og dermed farven ud. Lad hanerne løbe i mindst 2 minutter.
  • Efter udskylning af rørene er det en god idé at rense de små filtre i vandhanerne, da der kan sidde en smule af de fine jernpartikler i filteret.
  • Så længe vandet har den rustrøde farve, bør du ikke benytte vaske- og opvaskemaskiner, da vandet kan farve vasketøjet og dit porcelæn.
  • Hvis vasketøjet er blevet farvet af det rødbrune vand, kan man forsøge at lægge tøjet i blød i en opløsning bestående af 50 g citronsyre og 5 liter vand. Vasketøjet lægges i blød i et tidsrum fra en halv time til et døgn, alt efter behov og stoftype. Efter tøjet har ligget i blød, skylles det grundigt i flere hold vand, og kan herefter vaskes normalt i vaskemaskinen.
  • Hvis tøjet er blevet farvet af vandet, og ikke kan vaskes rent, er det din egen indboforsikring som skal dække tabet af tøjet.
  • Hvis dit porcelæn er blevet farvet af vandet, er det din egen indboforsikring, der skal dække køb af nyt porcelæn.

Planlagt ledningsarbejde i dit område

For information omkring igangværende og kommende anlægsarbejde i dit område, herunder også hvornår vi forventer at separere på din vej.

Kontakt Samn Forsyning

 mail@samn.dk

Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 8:00 - 15:30
Fredag: 8:00 - 13:30

CVR/EAN