Kvalitetskrav til vandmåler

I Samn Forsyning kan du støde på flere typer målere. Nogle målere er udstyret med en boks til fjernaflæsning, hvor den årlige aflæsning vil ske automatisk, såfremt den er ejet af Samn Forsyning.

Enheden til fjernaflæsning kan være enten hvid eller sort og er placeret ovenpå vandmåleren.

Eksempel på en fjernaflæser 

Læs nedenfor om hvilke krav du kan stille til din vandmåler.

Godkendte målere
Vi stiller store krav til de vandmålere, som sættes op hos vores kunder.

Alle de vandmålere, vi sætter op, er afprøvet og verificeret fra fabrikkens side. Dette betyder, at måleren er testet på et akkrediteret laboratorium og opfylder myndighedernes krav med hensyn til målenøjagtighed. Vi sikrer os løbende, at målerne bliver ved med at overholde gældende krav.

Løbende kontrol
Du har producentens sikkerhed for, at din vandmåler måler rigtigt, når den bliver sat op. For at sikre at målerne ikke kommer til at måle forkert som følge af slitage eller aflejringer, fører vi løbende kontrol med målernes målenøjagtighed. Hvis du mener, at din vandmåler måler forkert, kan du henvende dig til os og bede os om at teste måleren. Hvis målerens nøjagtighed ligger udenfor det acceptable niveau på +/- 4%, betaler vi for testen, og vi regulerer naturligvis dit forbrug. Ligger vandmålerens nøjagtighed derimod indenfor det acceptable niveau, vil vi fremsende en regning for testen. Prisen for at få afprøvet din vandmåler kan du se i vores gældende takstblad.

Alle tests af målernes nøjagtighed foretages af et akkrediteret målerlaboratorium.

Kontrolsystem
Vil du læse mere om det kontrolsystem, som vi har opbygget for at overvåge nøjagtigheden af vores vandmålere, kan du downloade vores "Kontrolsystem for vandmålere i drift".

 

Indberet måleraflæsning her

Kontakt Samn Forsyning

 7626 8700
 forbrug@samn.dk

Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 8:00 - 15:30
Fredag: 8:00 - 13:30

CVR/EAN