Vandets kvalitet

Værd at vide om dit drikkevand

Samn Forsyning tager løbende kontrol af det drikkevand, som vi leverer ud til vores kunder. Drikkevandet analyseres på baggrund af de prøver, som vi indsamler fra de enkelte boringer, vandværker og forskellige steder rundt i vandledningerne. Viser en prøve at grænseværdien er overskredet, reagerer vi med det samme.

Samn Forsyning er ISO 22000-certificeret, som er den største standard inden for fødevaresikkerhed.

Standarden er et must inden for fødevareproduktionen, som vandforsyning er en del af, men er ikke et krav til vandforsyninger. Samn Forsyning har imidlertid valgt at gå efter certificeringen, så vores kunder kan være overbeviste om, at kvaliteten er i orden. 

Kvalitetskontrollen gennemføres efter Miljøministeriets retningslinjer og foretages af et godkendt laboratorium.

Ofte stillede spørgsmål