Besøg vores anlæg
Vi er ved Samn Forsyning stolte af alle vores anlæg i Horsens og Odder Kommuner, og åbner så vidt muligt, meget gerne dørene op for en rundvisning.
Vi er ved Samn Forsyning stolte af alle vores anlæg i Horsens og Odder Kommuner, og åbner så vidt muligt, meget gerne dørene op for en rundvisning.
Ta´på VANDretur på egen hånd i Rugballegård Skov og bliv klogere på skoven, vandet og fremtiden.
Rugballegård Skov er et bynært skovrejsningsområde mellem Horsens og Hatting, hvor Samn Forsyning sammen med Horsens Kommune og Naturstyrelsen udvider Rugballegård Skov til næsten dobbelt størrelse med over 600.000 træer i alt .
Vi har i en periode opsat 3 skilte rundt i det nye område. Skilte som alle gør dig klogere på drikkevandet, hvis du begiver dig ud på den lille VANDretur. Gåturen rundt mellem skiltene er cirka 2 km.
Find placering af skiltene her
På turen rundt kan du blive klogere på:
Tilmeld jer et spændende besøg på et renseanlæg, hvor I følger spildevandets vej ind på renseanlægget. I vil bl.a. se de store riste, der sorterer alt det fra, som ikke hører hjemme i toilettet. I vil komme til at se de store bassiner, der renser spildevandet på hver deres måde for til sidst at blive så rent, at det kan ledes ud i fjorden, åen eller havet.
Bliv klogere på vandets vej fra undergrunden til behandlingen af det, inden det kommer ud i hanerne og kan drikkes. Rugballegård vandværk er et af de første atomsikrede vandværker, der blev bygget, og derfor vil I også opleve et beskyttelsesrum og historien bag det.
Tidspunkt aftales efter behov.
Som ansvarlig for rundvisningen har Samn Forsyning ApS en række forpligtigelser, som du, som kontaktperson, skal være opmærksom på og behjælpelig med at overholde.
På vores renseanlæg i Horsens og Odder er der opsat skilte for at gøre rundvisningen mere levende og forstående.
Skiltene i Horsens kan downloades som pdf her.
Skiltene i Odder kan downloades som pdf her.
Vi kan også anbefale at læse mere på vandetsvej.dk
Foruden besøgstjenesten deltager Samn Forsyning ApS også i forskellige aktiviteter inden for undervisning.
Folkeskolen
Vi deltager gerne i relevante arrangementer, og vi byder gerne ind med de kompetencer, som vi har til rådighed på det givne tidspunkt. Bl.a. deltager vi i Projekt RENE uger, som er et årligt tilbagevendende arrangement i efteråret for alle 5. klasser i Horsens Kommune. RENE Uger giver børn og lærere mulighed for en fordybelse i emnet "miljø og affald".
RENE Uger arrangeres i samarbejde mellem Samn forsyning ApS, Skoletjenesten i Horsens Kommune og Teknik og Miljø i Horsens Kommune. Læs mere i artiklen om RENE Uger her.
Folkeskoleelever har også mulighed for at komme i erhvervspraktik ved Samn forsyning ApS. Har det interesse, kan I sende en mail eller ringe til os.
Gymnasiet og videregående uddannelser
Vi deltager også gerne i relevante arrangementer, og vi byder ind med de kompetencer, som vi har til rådighed på det givne tidspunkt.