Horsens fjord
10.10.2025

13 kandidater klar – nu skal forbrugerne sætte deres kryds

Forbrugerne i Horsens Kommune kan nu vælge, hvem der skal repræsentere dem i Horsens Vands bestyrelse – og dermed få indflydelse på fremtidens forsyning.

I alt 13 kandidater stiller op, og to af dem bliver valgt som forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen for Horsens Vand A/S. Samtidig vælges to suppleanter.
 
 
De opstillede kandidater er:
 
  • Louise Ravn Ankjær
  • Jens Ove Bagge
  • Astrid Aagaard Carl
  • Ronny Overskov Falkenhard
  • Karin Elsebeth Hansen
  • Klaus K. Jensen
  • Morten Anker Jensen
  • Flemming Kok
  • Leif Linnegaard Madsen
  • Jane Mejlby Buhl-Olsen
  • Steffan Petersen
  • Steen Skriver
  • Peter Stamp
 
Læs mere om, hvad de enkeltvis står for her
 
- Vi er rigtig glade for den store interesse for at stille op. Det viser, at mange forbrugere går op i vores drikkevands- og spildevandsforsyning. Begge områder er i rivende udvikling med store investeringer og høje ambitioner i de kommende år, udtaler Andreas Boesen, bestyrelsesformand i Horsens Vand A/S.
 
- Det er vigtigt i den udvikling at inddrage forbrugernes perspektiver i beslutninger om investeringer, takster og bæredygtighed, fortsætter Andreas Boesen. Derfor er jeg glad for, at så mange har valgt at stille sig til rådighed. Feltet af kandidater spænder bredt, og nu er det op til de øvrige forbrugere at gøre deres stemme gældende. Jeg håber, at rigtig mange vil gribe muligheden og være med til at præge udviklingen.
 

Digitalt valg – tilgængeligt og enkelt

Afstemningen foregår digitalt via MitID og kan tilgås her. Her kan man også finde oplysninger om kandidaternes baggrund, motivation og kontaktinformationer.