Vandboring ved Højballe Skov

Højballe Skov beskytter fremtidens drikkevand

Rent drikkevand begynder i naturen. Derfor arbejder Samn Forsyning målrettet med at beskytte grundvandet gennem blandt andet skovrejsning.

Når landbrugsjord omdannes til skov og natur, reduceres brugen af gødning og sprøjtemidler. Det mindsker risikoen for, at uønskede stoffer siver ned til grundvandet, som er kilden til vores drikkevand.

Skovrejsning har i mange år været en del af Samn Forsynings arbejde med drikkevandsbeskyttelse. Derfor indgår vi også i samarbejdet om etableringen af Højballe Skov sydøst for Horsens sammen med Horsens Kommune, Naturstyrelsen og Growing Trees Network.

Højballe Skov er den første skovrejsning under Den Grønne Trepart, der skal udvikle sig til urørt skov. Første etape omfatter 160 hektar ny skov, og på sigt er målet at etablere op mod 400 hektar skov og naturområder.

Projektet beskytter ikke kun grundvandet. Det skaber også bedre vilkår for biodiversiteten og giver borgerne adgang til nye naturoplevelser med skov, enge, søer og stier.

For Samn Forsyning er Højballe Skov et eksempel på, hvordan langsigtet beskyttelse af drikkevandet kan gå hånd i hånd med mere natur og flere rekreative muligheder for borgerne.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside 

Skovrejsning ved Højballe Skov
Skovrejsning ved Højballe Skov