Vær med til indvielsen af Højballe Skov
Mandag den 1. juni 2026 indvies første etape af Højballe Skov ved Horsens. Skoven er den første skovrejsning etableret under Den Grønne Trepart og skal på sigt udvikle sig til urørt skov.
Skovrejsning er et vigtigt redskab til både at styrke naturen, binde CO₂ og beskytte grundvandet. Derfor er Højballe Skov et godt eksempel på, hvordan flere grønne hensyn kan gå hånd i hånd.
Alle interesserede er velkomne til indvielsen, som finder sted fra kl. 15.00. Programmet byder blandt andet på taler og fællessang, og arrangementet afsluttes med fælles træplantning.
Højballe Skov bliver et nyt naturområde til glæde for både mennesker, dyr og planter – og et bidrag til at sikre rent drikkevand for kommende generationer.