uvedkommende vand i en bæk
02.02.2023

Vi håndterer omkring dobbelt så meget spildevand som nødvendigt

Nu sætter vi yderligere fokus på, at der er alt for meget regnvand, grundvand og drænvand i kloakrørene i Samn Forsynings områder. 

Helt op til halvdelen af vandet i kloakrørene er det, som Samn Forsyning betegner som ”uvedkommende”. Det vil sige vand, som ikke hører til i kloakrørene, men som burde blive ude i det naturlig kredsløb. 

Hos Samn Forsyning udgør pumpning og rensning af spildevand den største post i energiregnskabet. Det er måske ikke så overraskende i betragtning af, at netop rensning af spildevand også er en af forsyningsselskabets kerneopgaver. Ikke desto mindre viser Samn Forsynings egne beregninger, at der kommer dobbelt så meget vand gennem renseanlæggene, som der burde. Det skal stoppes – både af hensyn til økonomien, klimaet og miljøet, som ikke mindst påvirkes, når der er overløb til vandløb, fjorden og havet.

- I øjeblikket bruger vi alt for mange ressourcer på at pumpe og rense uvedkommende vand, som slet ikke har noget at gøre i kloaksystemet. Det handler desværre ikke kun om, at vi skal fortsætte vores indsats for at få adskilt regnvandet fra spildevandet – den såkaldte separering, som vi er godt i gang med. Det handler også om, at der er en hel del kilder til uvedkommende vand i kloaksystemet, siger Marianne Rasmussen, der er projektchef i projektafdelingen ved Samn Forsyning.
 
 

Fælles ansvar at finde og rette fejl

Sammen med sine kolleger er Marianne Rasmussen ved at finde en måde at analysere kloaksystemet på, så de forskellige kilder til uvedkommende vand kan findes og evt. fjernes.
 
- Jeg er ikke i tvivl om, at en del af problemet skal løses i Samn Forsynings eget kloaksystem, og der vil vi naturligvis sætte ind i de kommende år. Men nogle af kilderne til uvedkommende vand vil vi også finde i vores kunders private ledninger. Det bliver et fælles ansvar at finde kilderne til uvedkommende vand, siger Marianne Rasmussen og fortsætter:
 
- I de kommende år vil vi i Samn Forsyning arbejde med at finde og rette fejlkoblinger og utætheder i eget kloaksystem, mens fejl og utætheder i de private rør er grundejernes ansvar.
 
Hun peger bl.a. på ulovlige tilslutninger af drænrør, utætte kloakrør, forkerte tilslutninger til regn- og spildevandssystemet, som en del af problemet.
 
Ofte vil private grundejere ikke være klar over, at der er problemer med deres kloakrør, før røret evt. stopper, der er opstigning af kloakvand, der er rotter, eller et rør i jorden falder helt sammen. Som ejer af en ejendom er man ansvarlig for kloakken på egen grund, og det kan være en god idé at få sine kloakrør kontrolleret af en kloakmester.
 

Fagfolk skal være mere opmærksomme på deres ansvar

Marianne Rasmussen mener også, at kloakmestre og VVS-installatører skal være mere opmærksomme på deres ansvar.
 
- Det er frustrerende for både forbrugere og os som forsyningsselskab, at der er nogle, som tilslutter ulovlige drænrør eller bytter rundt på tilslutningen af spildevand- og regnvandsrør. Det sidste opdager vi typisk, når vi ser toiletpapir og lignende i de vandløb og regnvandsbassiner, som regnvandet udledes til. Jeg tænker, at de fleste er enige med os i, at det er ulækkert, siger Marianne Rasmussen.
 
En kloakmester kan lave en såkaldt TV-inspektion af kloakrørene, det vil sige, at de kan køre et videokamera igennem kloakrørene, så man kan se, hvordan tilstanden er, om de er tilsluttet korrekt, og om der er tilsluttet ulovlige dræn på privat grund, siger Marianne Rasmussen.
 
Opdager du en udfordring, kan det være en god idé at kontakte en kloakmester og tjekke med forsikringen, om de dækker reparationen.
 
Vær endvidere opmærksom på, hvornår kloaksystemet sidst er kontrolleret, hvis du skal købe en ny ejendom, så du ikke køber et problem i blinde.
 
Læs mere på www.samn.dk/spildevand/kloakering - her kan du også finde information om, hvordan du finder tegninger over kloakrørene på din egen grund.
 
Denne nyhed er også udsendt som pressemeddelelse d. 2 februar 2023.
 

Hvad er overløb?

Ved kraftigt eller langvarigt regnvejr, kan der komme så meget regnvand, at der ikke længere er plads til det i vores kloaksystem og på vores renseanlæg. I de tilfælde træder overløbsbygværkerne i funktion.
 
Overløbsbygværkerne etableres for at aflaste kloaksystemet og renseanlægget ved at afskære en del af spildevandet og lede det ud til enten vandløb, fjorden eller i havet. Spildevandet, som ledes ud af overløbsbygværkerne, er kraftig fortyndet af regnvand, og der er etableret riste i bygværkerne, som holder større partikler tilbage, såsom f.eks. papir, så det ikke kommer ud i fx vandløb, fjorde eller i havet. Det betyder dog ikke, at vandet er rent.
 
Overløbsbygværkerne træder kun i funktion, når der er for meget vand i kloaksystemet og renseanlægget. Dermed kan vi minimere risikoen for at spildevandet kan stuve baglæns op i kloaksystemet og forårsage f.eks. oversvømmelse af kældre, veje, haver og fællesarealer. Større mængder regnvand kan også overbelaste vores renseanlæg, så de ikke renser optimalt.