Tak for en fantastisk dag
Lørdag den 29. august åbnede vi dørene til Rugballegård Vandværk og Horsens Centralrenseanlæg i anledning af Horsens Vands 150-års jubilæum.
Både store og små gik på opdagelse i vandets vej gennem Horsens. På vandværket kunne gæsterne blandt andet opleve det atomsikrede vandværk, besøge beskyttelsesrummet fra Den Kolde Krig og smage på råvandet.
På renseanlægget kom gæsterne tæt på spildevandets vej gennem anlægget, de store maskiner og den teknik, der hver dag sørger for, at spildevandet bliver renset.
Tak til alle jer, der lagde vejen forbi og var med til at fejre dagen sammen med os.