Du skal søge om et kloakstik i følgende situationer:
- Nybygning
- Ændring af stikstørrelse
- Flytning af stik
Ved ansøgning om nyt stik skal der i ansøgningen vedlægges en tegning med ønsket placering.
Benyt dette webkort for print af kort. Vælg teknisk kort som baggrund.
Udførelse af kloakstik
Når vi modtager en ansøgning om kloakstik, sender vi faktura på tilslutningsbidrag til ejeren af ejendommen. Derefter igangsætter vi etablering af stikket. Vi afslutter stikledningen ca. 1 meter inden for skelgrænsen så vidt muligt ud fra den placering, der er angivet i ansøgningen.
Inden gravearbejdet påbegyndes skal grundejeren selv sørge for at få fjernet træer, hække, hegn, buske, skelpæle og andet, der befinder sig på grunden og kan være til hinder for arbejdets udførelse. Hvis dette ikke er tilfældet, påtager spildevandsforsyningen sig intet ansvar ved evt. beskadigelse heraf.
Udskiftning af kloakstikledninger uden for skel
I forbindelse med udskiftning af stikledninger/ændring af dimension i vejareal afholdes anlægsudgifterne af grundejeren.