Oversigtsbillede af Dyngbystrand

Vi renoverer kloakken ved Dyngby Strand

Formålet er at sikre en mere stabil og miljømæssigt forsvarlig afledning af spildevand – både nu og i fremtiden

Se status på arbejdet til og med uge 38-2026 

Aktuel arbejdsplan:

Se på kortet, i hvilken rækkefølge vi forventer at udføre arbejdet: Ugeplan for spuling og TV-inspektion (Zoom ind for at se vejnavn og husnummer)

Efter de første to ugers spuling og TV-inspektion af kloakken kan vi konstatere, at arbejdet ikke er nået så langt som forventet. Vi kan derfor ikke helt følge den oprindelige tidsplan og tilpasser planlægningen og varslingen sådan:

  • Vi opdaterer løbende den aktuelle arbejdsplan for de kommende to uger. Den oprindeligt udsendte arbejdsplan gælder ikke længere, men vi følger fortsat rækkefølgen på oversigtskortet (Ugeplan for spuling og TV-inspektion). Det betyder, at vi bevæger os i pilenes retning og så vidt muligt gør ét område færdigt, før vi går videre til det næste.
     
  • Entreprenøren sender den første varsling via SMS med mindst én uges varsel. Langt de fleste ejendomme får besked på denne måde. Efterfølgende varslinger kan ske med væsentligt kortere varsel.
     
  • Hvis entreprenøren ikke får kvittering for, at varslingen er modtaget, sender Samn Forsyning besked via e-Boks. Er ejendommen ikke tilknyttet e-Boks, sender vi et almindeligt brev. Det kan forsinke modtagelsen op til en uge! Derfor opfordrer vi dig til at tilmelde dig den generelle SMS-varsling i boksen øverst til højre, så du får besked uden forsinkelse. 
     
  • Hver uge opdaterer vi et oversigtskort, der viser, hvor langt vi er nået i de foregående uger.