Skovrejsningsarrangement ved Højballe Skov
03.06.2026

Første etape af Højballe Skov er indviet

Med indvielsen af første etape af Højballe Skov er endnu et vigtigt skridt taget i arbejdet med at beskytte grundvandet, styrke naturen og skabe nye rekreative områder for borgerne.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan den grønne trepart omsættes til konkrete handlinger, der gavner både klimaet, biodiversiteten og vores fælles drikkevandsressourcer.

Ved arrangementet mandag d. 1. juni deltog både børn og voksne, som var med til at plante de første træer og markere starten på en skov, der vil vokse og udvikle sig gennem mange år fremover. Samtidig blev det understreget, at området bliver et nyt rekreativt tilbud til glæde for alle borgere med fri adgang året rundt.

Vi vil gerne takke Horsens Kommune, Naturstyrelsen og Growing Trees Network for det gode samarbejde om at beskytte grundvandet og skabe mere natur i området.

Fakta om Højballe Skov

  • Første etape omfatter 160 hektar ny skov.
  • I 2027 plantes yderligere 30 hektar.
  • På sigt er målet at etablere op mod 400 hektar skov.
  • Skoven vil mere end fordoble skov- og naturområdet øst for Egebjerg og Gedved.

Læs mere om projektet på Naturstyrelses hjemmeside