Horsens nye Vandværk ved Egebjerg

Tidslinje for drikkevandet i Horsens

Fra 1876 - 2026

I 1874 besluttede Horsens Byråd at opføre byens første vandværk – en beslutning, der fik stor betydning for byens udvikling. Siden er der sket meget: Fra åbne rendestene og håndpumper til dagens moderne, digitalt styrede vandforsyning med høj forsyningssikkerhed og lave tab.

Den 15. juli 1876 indviede borgmester Christian von Jessen vandværket ved Egebjerg, og herfra voksede både kapacitet, net og behov i takt med byen. Nye vandværker, flere ledninger og bedre hygiejne blev grundstenene i den udvikling, som stadig præger byen i dag.

Tidslinjen giver et overblik over de vigtigste milepæle – med særlig fokus på drikkevandet, som er omdrejningspunktet for jubilæet.

Tak for fotobidrag fra bl.a. Horsensbilleder.dk, Byarkivet, private fotos fra tidligere og nuværende medarbejdere. 

Tidslinje

(Scoll ned)

1876

Horsens får sit første vandværk

Byens første vandværk bliver indviet ved Egebjerg den 15. juli 1876. Vandet hentes fra kilderne i bakkerne, og man forventer, at det rene drikkevand vil give et markant løft til byens sundhed.

Første vandværk

1889

Nye boringer og første store udvidelse

Det stigende behov for rent vand fører til nye kildeindvindinger og en ny vandbeholder på Blæsbjerg Bakke.

Billede fra Blæsbjerg

1907

Østergadebeholderen opføres

For at følge med byudviklingen og det stigende vandforbrug opføres en ny vandbeholder på omkring 1.800 m³ på Østergade, ved siden af byens første beholder. Beholderen er fortsat i brug i dag og blev senest renoveret i 2021.

1913

Vandtårnet i Lunden

Det ikoniske tårn opføres og bliver hurtigt et vartegn for Horsens. Vandtårnet sikrer et tilfredsstillende vandtryk til de højeste beliggende dele af byen.
Vandtårnet er tegnet af arkitekt Viggo Norn og opført i jernbeton. 

Vandtårn i Lunden

1932

Solvejbeholderen opføres

I takt med byens fortsatte udvikling blev endnu en vandbeholder nødvendig. I 1932 opførtes Solvejbeholderen, hvor årstallet for opførelsen stadig kan ses. Beholderen er fortsat i brug i dag og blev senest renoveret i 2011.

 

Solvejbeholderen

1955

Priorsløkkeværket tages i brug

Et nyt vandværk opføres for at følge med efterspørgslen, men den dårlige råvandskvalitet betyder, at værket må lukke igen i 1974.

Priorsløkkeværket på Egebjergvej

1971

Moderne gennembrud: Højballegårdværket

Efter lukningen af det oprindelige værk ved søen står Højballegård Vandværk færdigt nord for Horsens ved Hansted Skov – som et af landets mest moderne vandværker. Samtidig etableres en 500 mm vandledning fra værket til Horsens via Nørrestrand.

Højballegårdværket

1971

Nyt vandtårn og trykforøger på Nygårdsvej

I 1971 tages vandtårnet og trykforøgeren på Nygårdsvej i brug. Vandtårnet er tegnet af arkitekt Jensen-Gaard, er 33,5 meter højt og kan rumme op til 2.000 m³ vand. Det øverste vandspejl ligger 46 meter over havets overflade.

Vandtårn på Nygårdsvej i Horsens

1977

Rugballegårdværket indvies

Rugballegårdværket blev taget i brug i 1977 og markerede et vigtigt skridt for forsyningssikkerheden i Horsens. Efter nedlæggelsen af Priorsløkkeværket i 1974 havde byen i en periode kun ét vandværk i drift, hvilket udgjorde en betydelig risiko. Med Rugballegårdværket fik Horsens igen en mere robust vandforsyning. Vandværket er opført i den vestlige del af industrikvarteret og var ved åbningen Danmarks første atomsikrede og fuldautomatiske vandværk.

Rugballegårdværket

1983

Den Blå Diamant - Vandtårnet på Højagergårdsvej

Det ikoniske vandtårn, kendt som Den Blå Diamant, opføres og vinder en europæisk stålpris i 1984. Vandtårnet er tegnet af arkitekt Holger Koch-Nielsen, er 28 meter højt og kan rumme op til 2.000 m³ vand. Det øverste vandspejl ligger 87 meter over havets overflade.

Den blå diamant

1989-1990

Nyt vandværk på Endelave

Det gamle værk udskiftes med et moderne vandværk.

Nyt vandværk på Endelave

2007

Overtagelse af Bjerrebo Vandværk

I forbindelse med kommunesammenlægningen bliver Brædstrup Kommunes vandværk lagt under Horsens Vandforsyning.

Bjerrebo Vandværk 2025

2010

Horsens Vand bliver selskab

Som følge af vandsektorloven fra 2009 stiftes Horsens Vand A/S den 1. januar 2010. Den tidligere kommunale forsyning bliver dermed et selvstændigt aktieselskab.

Horsens Vand firmabil

2017

Samn Forsyning ApS etableres

Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S samler drift og medarbejdere i ét serviceselskab som får navnet Samn Forsyning.

Firmakage

2026

150 år med rent vand

Horsens Vand A/S markerer 150 års udvikling for rent drikkevand og bæredygtige ambitioner.

Vandflaske med Samn Forsynings logo