Vand fra hanen der skyller et æble
25.03.2025

Vandforsyningen i Horsens er normaliseret efter tekniske udfordringer

Tirsdag den 25. marts, oplevede flere af vores kunder i Horsens problemer med vandforsyningen, herunder lavt vandtryk og manglende vand i hanerne. 

Vores driftsfolk arbejdede intensivt på at identificere og løse årsagen til disse udfordringer, hvilket heldigvis blev gjort i løbet af formiddagen.

Problemerne er derfor løst, og vandforsyningen er tilbage til normal drift i alle berørte områder.

Efter en afbrydelse som denne, kan der forekomme brunt vand og/eller luft i hanerne. Det er helt normalt og skyldes, at aflejringer i rørene kan blive hvirvlet op. Vi anbefaler, at du lader vandet løbe et stykke tid, indtil det bliver klart igen.

Vi beklager de eventuelle gener, dette har medført.

Skulle du fortsat opleve problemer med vandforsyningen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7626 8700.