Drikkedunk der tapper vand fra hane
04.08.2022

Vi har IKKE PFAS i vores drikkevand

Samn Forsyning har IKKE konstateret PFAS i drikkevandet fra forsyningsområdet for Horsens Vand.

Analyse for PFAS indgår i Samn Forsynings analyseprogram, hvor vi jævnligt tager prøver fra vores vandværker, ledningsnet og ved kunder.

Vandforsyningen i Horsens Kommune varetages udover Samn Forsyning af en del private vandværker.

Samn Forsyning håndterer drikkevandet fra forsyningsområdet for Horsens Vand, der udgør cirka 75 % af drikkevandet i Horsens Kommune. 

Du kan på dette kort se hvilke forsyningsområder som Horsens Vand dækker.