Driftsmand som står ved en slamsuger og arbejder
26.01.2023

Vi søger en driftsmedarbejder til drift og vedligeholdelse af kloaksystemet

Har du interesse for service og vedligehold og er nysgerrig på optimering, er det måske dig vi mangler.

Vi søger en driftsmedarbejder til teamet ”Spildevand Transport”, som er et godt team bestående af 14 kollegaer, der varetager den daglige drift og vedligeholdelse af spildevands ledningsnettet med tilhørende brønde beliggende i Horsens og Odder kommune. Ansvaret for driften af regnvandsbassiner ligger også ved Transportteamet.

Arbejdsopgaverne er mangeartet og styres ved hjælp af et vedligeholdelsessystem, hvori opgaver genereres.

Du vil sammen med Transport teamet udføre følgende opgaver: 

  • Slamsugning og spuling
  • TV inspektioner
  • Forefaldende arbejde på kloakbrønde
  • Drift af regnvandsbassiner
  • Diverse ad hoc opgaver eks. opsætning af vejafspærringer
  • Rådighedsvagt på Transport området

Du skal være villig til at deltage i alt forefaldende arbejde i afdelingen, hvor samarbejde med kollegaer i Spildevand Transport og andre afdelinger vægtes højt.

Læs mere om stillingen her