Vandboring placeret tæt på Vandværk
22.03.2023

Bliv van(d)vittigt meget klogere på Vandets Dag

Onsdag den 22. marts er det FN’s internationale mærkedag for vand. I den anledning opfordrer vi alle til at blive klogere på drikkevand, spildevand, regnvand og vandforbrug.

Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Vi er desuden rigtig gode til at håndtere vores spildevand, så det bliver grundigt renset, inden vi sender det tilbage til naturens kredsløb. Og så er vi faktisk også gode til at spare på vandet, sammenlignet med mange andre lande. Men selvom vi er gode, så er der stadig potentiale til at blive endnu bedre.

Hos Samn Forsyning er hver dag Vandets Dag. Udover at have ansvaret for både drikke- og spildevand, så har vi også altid fokus på at udvikle og forbedre udvindingen af drikkevand samt håndteringen af spildevand.

Vi vil gerne inspirere til "5 veje til (mere) viden om vand" - læs mere om Vandets Dag her

Nyheden er også udsendt som pressemeddelelse d. 16. marts 2023