Vandkiosk

Samn Forsyning sælger vand til virksomheder til andet brug end drikkevand - dog af samme gode kvalitet!

Som virksomhed har man mulighed for at købe vand til specielle formål ved en vandkiosk i Samn Forsyning. Typiske købere af vandet er spulevogne og tankvogne, som skal bruge en stor mængde vand til arbejdsmæssig brug.

Man skal have gyldigt CVR-nummer for at kunne benytte vandkiosken.

Vandkiosken er placeret på adressen:

  • Alrøvej 10
    (Ved portene til slambygningen på renseanlægget)

Administrationen af vandkiosken findes i Vandhuset på Alrøvej 11 i stueetagen. Bemærk åbningstiderne.

Hvis man vil benytte vandkiosken udstedes et vand-nøglekort mod et depositum på kr. 300,00.

Der indsættes et valgfrit beløb på kortet. Betalingen omregnes til et antal kubikmeter vand, som herefter kan tappes i vandkiosken. Beløbet til indsætning af penge på kortet betales ikke i kontanter, men via en regning som udstedes fra Samn Forsyning til det købende firma. På bestillingstidspunktet modtages en kvittering for den bestilte vandmængde.

Brugerne af vandkiosken modtager et brugernavn og en adgangskode til brug på www.vandkiosk.dk, hvor nøgleejeren kan følge vandforbruget og det tilbageværende beløb på kortet.

Der kan minimum købes 100 liter vand i vandkioskerne.  

Foto: Teknikboks opsat ved vandkiosk.

Kontakt Samn Forsyning

Samn Forsyning ApS
Alrøvej 11, stuen
8700  Horsens

 7626 8700
 mail@samn.dk

Åbningstider på Horsens centralrenseanlæg:
Mandag - Torsdag: 7:00 - 15:00
Fredag: 7:00 - 12:00

CVR/EAN